Aarhus Universitetspark er kendt for de mange gulstensbygninger. Det anslås, at der er brugt mere end 20 millioner gule mursten. Den blev påbegyndt i 1931, hvor arkitekterne Kay Fisker, C. F. Møller og Povl Stegmann vandt en udskrevet arkitektkonkurrence. Arkitektfirmaet C. F. Møller siden da tegnet næsten alle universitetets bygninger frem til i dag.
Læs mere om C.F. Møller
Blandt arkitekter opfattes Uniparken som essensen af den særlige nordiske modernisme og hele parkanlægget med universitetsbygninger og egetræer som et landskabsarkitektonisk mesterværk. Bygningerne er tegnet i overensstemmelse med 1930’ernes herskende europæiske funktionalisme – Bauhaus byggestilen.
Hvert år kommer udenlandske arkitekter hertil for at studere detaljer ved bygningernes konstruktion og sammenhængen mellem de enkelte huse og parkanlægget, og i Kulturministeriets Kulturkanon fra 2006 er bygningerne og Uniparken udvalgt som et af Danmarks 12 arkitektoniske mesterværker.
Langs Nordre Ringgade, hvor blandt andet aula og hovedbygning er placeret, findes de største variationer. Her er der blevet tilført buegange samt mønstre i murværk og belægning. Syd for universitetets hovedbygning er der anlagt et friluftsauditorium som en arena med omkring 3.000 siddepladser.
Selve Uniparken er anlagt af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen. Hans bidrag til dansk havekunst er omfattende. I alt har han gennem sit tresårige virke sat sit præg på omkring 3000 anlægssager.
Læs mere om landskabsarkitekt C. Th. Sørensen
Et af Uniparkens markante fikspunkter er Det Kgl. Bibliotek og ikke mindst Bogtårnet, der med sine 45 meter er blandt de højeste bygninger i Aarhus. Bogtårnet er en magasinbygning på i alt 18 etager, hvoraf de tre ligger under jorden. Det blev opført i 1960-63 efter tegninger af arkitektfirmaet C.F. Møller og er udover højden kendetegnet ved, at selve tårnet er helt uden vinduer.
Midt i hjertet af Uniparken ligger unisøen. Den er hjem for blandt andet fisk, ænder og blishøns og er et naturligt åndehul for dyr såvel som mennesker.
I årets løb er søen sceneplads for mange arrangementer – blandt andet den årlige kapsejlads mellem de studerende, der finder sted om foråret. En begivenhed, der trækker op imod 25.000 tilskuere, og uden sidestykke er den største sociale begivenhed på Aarhus Universitet i løbet af året.
Aarhus Universitet rummer megen kunst i forskellige hjørner og afkroge. Et af de mest berømte og imponerende er Per Kirkebys væg- og loftsudsmykning i Søauditorierne, der ligger ved unisøen. Maleriet blev malet i 2001, og det fylder omkring 500 kvadratmeter. Det kan betragtes både fra foyeren og hver af de tre etager. Titlen er ”Anastasis”, der er græsk og betyder opstandelse, og det er et begreb, der blev brugt, når man i den byzantisk-ortodokse tradition ville male Kristi opstandelse.
Op ad de gule mure i Uniparken klatrer mange steder den karakteristiske vedbend, som kendes på de lappede blade. Når vedbend blomstrer i september-december, er den nærmest enerådende som nektar- og pollenkilde i naturen, og den tiltrækker da et overflødighedshorn af insekter, lige fra flotte sommerfugle som admiralen til et væld af svirrefluer og bier. På vedbendens blade finder man den nyindvandrede grønne edderkop Nigma walckenaeri, der som sydlig art udnytter, at byerne tilbyder et væsentligt varmere klima end omgivelserne.
Egetræerne i Uniparken er stadig nogle årsunger, idet de blev plantet i 1930’erne, men selv om enkeltstående egetræer sagtens kan nå en alder på imponerende 1000 år, er parkens træer allerede levested for en lang række spændende dyr og fugle. Her finder vi bl.a. en god bestand af den korttåede træløber, der med sit krumme næb gennemsøger egetræernes bark for edderkopper og små insekter. Også arter som rødstjert og grå fluesnapper bor i Universitetsparken, og træerne er ligeledes hjem for den smukke sommerfugl, der kaldes blåhale.
