Museerne i Uniparken består af Steno Museet, Naturhistorisk Museum Aarhus og Antikmuseet. Hver især repræsenterer de noget unikt indenfor naturhistorie, videnskabs- og medicinhistorie og antikkens kunst.
Demokrati, drama, filosofisk tænkning og kropsidealer. Det er blot nogen af de ting, vi har arvet fra Antikken. På Antikmuseet kan du se gipsafstøbninger af en lang række af antikkens mest berømte skulpturer udstillet sammen med originale oldsager. Museet laver desuden skiftende særudstillinger i samarbejde med både arkæologer og kunstnere, holder foredrag og tilbyder aktiviteter for børn i ferierne.
Åbningstider
Søndag – Torsdag kl.12 – 16 – Gratis adgang
Victor Albecks Vej 3 - DK - 8000 Aarhus C
Tlf. +45 87 16 11 06
antikmuseet@au.dk
Uden naturvidenskab og teknologi havde vi fx ikke mobiltelefoner, kikkerter og præcise landkort. Vi havde ikke penicillin, mikroskoper og avanceret operationsudstyr. Vi ville ikke vide, hvordan regnbuens farver opstår, hvor langt der er til Solen, eller at alting består af atomer.
På Steno Museet er videnskabshistorie, medicinhistorie og astronomi i fokus – fortalt for både børn og voksne og med masser af muligheder for, at du kan prøve selv.
Læs mere om Steno Museets udstillinger
Steno Museet er en del af Science Museerne, Aarhus Universitet.
Tirsdag-fredag kl. 9-16. Mandag lukket.
Lørdag, søndag og helligdage kl. 11-16. Mandag lukket.
I skolernes vinter- og efterårsferie alle dage kl. 10-16. I skolernes sommerferie kl. 10-16 undt. mandag (lukket)
Steno Museet - C.F. Møllers Allé 2 - 8000 Aarhus C Tlf. 87 15 54 15 – sm@au.dk
Facebook/stenomuseet
Instagram og LinkedIn: @sciencemuseerne
På Naturhistorisk Museum Aarhus kan du komme helt tæt på naturens mange oplevelser. Bliv klogere på de nyeste fund af ulve i Danmark, bevæg dig rundt blandt elge, krokodiller og hyæner i Den Globale Baghave, eller kom 12.000 år tilbage i tiden, og se mammutter, sabelkatte og urokser i øjnene (fra 12. maj 2017 – 18. februar 2018).
Med museets fire store faste udstillinger og skiftende særudstillinger kan du komme på tidsrejse gennem den danske natur fra istiden til i dag.
Åbningstider
Åben alle dage kl. 10-16 – Gratis adgang for børn og unge under 18 år
Universitetsparken - Wilhelm Meyers Allé 10 – 8000 Aarhus C
Tlf. 86 12 97 77 – nm@nathist.dk