Museerne i Uniparken består af Steno Museet, Naturhistorisk Museum Aarhus og Antikmuseet. Hver især repræsenterer de noget unikt indenfor naturhistorie, videnskabs- og medicinhistorie og antikkens kunst.

Antikmuseet - opdag kunstens rødder

Demokrati, drama, filosofisk tænkning og kropsidealer. Det er blot nogen af de ting, vi har arvet fra Antikken. På Antikmuseet kan du se gipsafstøbninger af en lang række af antikkens mest berømte skulpturer udstillet sammen med originale oldsager. Museet laver desuden skiftende særudstillinger i samarbejde med både arkæologer og kunstnere, holder foredrag og tilbyder aktiviteter for børn i ferierne.

Åbningstider

Søndag – Torsdag kl.12 – 16 – Gratis adgang

Victor Albecks Vej 3 - DK - 8000  Aarhus C

Tlf. +45 87 16 11 06

antikmuseet@au.dk

www.antikmuseet.au.dk

 

Kom tæt på naturen

Naturhistorisk Museum Aarhus – kom tæt på naturen

På Naturhistorisk Museum Aarhus kan du komme helt tæt på naturens mange oplevelser. Bliv klogere på de nyeste fund af ulve i Danmark, bevæg dig rundt blandt elge, krokodiller og hyæner i Den Globale Baghave, eller kom 12.000 år tilbage i tiden, og se mammutter, sabelkatte og urokser i øjnene (fra 12. maj 2017 – 18. februar 2018).

Med museets fire store faste udstillinger og skiftende særudstillinger kan du komme på tidsrejse gennem den danske natur fra istiden til i dag.

Åbningstider

Åben alle dage kl. 10-16 – Gratis adgang for børn og unge under 18 år

Universitetsparken - Wilhelm Meyers Allé 10 – 8000 Aarhus C

Tlf. 86 12 97 77 – nm@nathist.dk

www.naturhistoriskmuseum.dk

 

 

Steno Museet - oplev naturvidenskab i øjenhøjde

Uden naturvidenskab og teknologi havde vi fx ikke mobiltelefoner, kikkerter og præcise landkort. Vi havde ikke penicillin, mikroskoper og avanceret operationsudstyr. Vi ville ikke vide, hvordan regnbuens farver opstår, hvor langt der er til Solen, eller at alting består af atomer.

På Steno Museet er videnskabshistorie, medicinhistorie og astronomi i fokus – fortalt for både børn og voksne og med masser af muligheder for, at du kan prøve selv. Reflekter fx over, hvordan kropsidealer er skiftet gennem tiden i udstillingen “Kære krop Svære krop” Gys ved synet af datidens operationsstue i den medicinhistoriske udstilling eller se, hvordan naturvidenskaben har reddet liv og rykket menneskets forståelse af verden.

Hver weekend kan du opleve en forestilling om den aktuelle stjernehimmel i Planetariet, og i vinter- og efterårsferien kan du deltage i spændende og anderledes science-aktiviteter for hele familien med nye temaer hver gang – fra astronomi til computerspil.

I museumsbutikken tilbyder vi anderledes science-legetøj, flotte plakater og bøger og andre spændende ting. Om sommeren er det muligt at spise madpakken i Den medicinske Urtehave.

Steno Museet er en del af Science Museerne, Aarhus Universitet.

Normale åbningstider:

tirsdag-fredag kl. 9-16. Lørdag, søndag og helligdage kl. 11-16. Mandag lukket.

Steno Museet - C.F. Møllers Allé 2 - 8000 Aarhus C Tlf. 87 15 54 15 – sm@au.dk

www.stenomuseet.dk

Facebook/stenomuseet

Instagram & Twitter: @sciencemuseerne